Hej, jeg hedder Heidi
Jeg er 48 år og gift med Jacob. Vi har sammen fire nu store børn og vores søde hund Hannibal, som er en Labrador-blanding.
Som professionel børnepasser lægger jeg vægt på, at børnene oplever omsorg, kærlighed, udeliv, god mad, udvikling af motorik, læring, sjov og humor (vigtigt!). Det er også vigtigt for mig, at børnene får en rolig hverdag med struktur og faste rutiner, og at de oplever mig som åben, nærværende og nem at kommunikere med.
Jeg arbejder meget med at styrke børnenes udvikling, trivsel og karakterdannelse ud fra principperne om de fire grundlæggende karaktertræk: Vedholdenhed, nysgerrighed, mod og medmenneskelighed.
Vi bor på Blichersvej i et roligt kvarter centralt beliggende i Odense M, tæt på Centrum, OUH, SDU, UCL, Motorvej osv. Der er nemme trafikale til- og frakørselsforhold samt parkering.
Erfaring & kurser
- 15 års erfaring fra den kommunale dagpleje
- Har tidligere arbejdet i både vuggestue samt børnehave
- Obligatorisk pædagogisk grundkursus udbudt af Odense Kommunes Dagpleje
- Obligatorisk 1. hjælpskurser, som fornyes hvert fjerde år